Hvordan startede det hele?
Jeg var på et keramikkursus på Vestbirk Højskole i 1980. Det var første gang, jeg var i nærkontakt med leret, og det blev et livslangt forhold. Hvorfor jeg valgte at tage et kursus i keramik ved jeg ikke, måske fordi jeg havde en veninde, der foreslog, at vi tog afsted sammen.
Det var først da min mand i 2014 begyndte at interessere sig for slægtsforskning og undersøgte min families rødder, at jeg opdagede, at jeg havde ”ler i generne”.
Min farmor kom fra egnen omkring Sorring og Gjern i Midtjylland, hvor næsten alle husstande i 17- og 18-tallet arbejdede med keramik. For egnens husmænd var det dels en almindelig sidebeskæftigelse til et husmandsbrug, dels lå leret i jorden lige uden for døren, så man havde let adgang til materialet. Ved at læse i folketællingerne kunne jeg gå tilbage til midten af 17-tallet, hvor jeg kunne se, at mine forfædre havde været pottemagere. Således havde min oldefar og oldemor også et pottemagerværksted på deres jord i Sorring.
I 1950 fik Nationalmuseet lov til at få værkstedet, der var bygget i 1844, til genopbygning på Frilandsmuseet i Lyngby, hvor det kan ses i dag. Indretningen af værkstedet er som det var dengang, men drejeskive, skåle og krukkerm.m. er hentet fra andre værksteder. Der har også været et værksted mere i den ende hvor der er lavet en lille udstilling af potter.
At jeg har forfædre, der arbejdede med ler, vidste jeg ikke, da jeg tog på højskole i 1980, men måske var det ikke helt tilfældigt, at jeg fik den interesse.